Strategi

Strategien er organisationens overordnede mål. Strategien er et fikspunkt for alle ansatte og eksterne samarbejdspartnere, der er en del af organisationens fremtidige udvikling.
Konkret består strategien af mission, vision, værdier og strategiske mål.

Mission

FGU Aalborg er en uddannelsesinstitution, der skal give eleverne viden, kundskaber, færdigheder, afklaring og motivation til primært at gennemføre en ungdomsuddannelse eller alternativt opnå ufaglært beskæftigelse.

Vision

FGU Aalborg er det mest attraktive valg for de unge i målgruppen, for samarbejdspartnere og for medarbejdere.

Værdier

På FGU Aalborg styrker vi vores relationer og tillid til hinanden ved at være modige nysgerrige og dialogsøgende, og vi har altid fokus på

  • vores elevers ressourcer
  • elevernes trivsel og
  • at vores elever udvikler sig fagligt, personligt og socialt.
  • at hver eneste elev kommer videre i uddannelse eller beskæftigelse og kan mestre sit liv.

Mål

Elever: Vores elever lærer, trives og dannes.

  • Alle elever er en del af et inkluderende læringsmiljø, der understøtter læring, trivsel og et aktivt socialt liv.
  • Alle elever en del af et fællesskab, der er kendetegnet ved rammer, retning og nærhed.
  • Alle elever udvikler sig gennem deres skolegang hos os, sådan deres faglige, generelle og demokratiske dannelse styrkes.

Medarbejdere: Vores medarbejdere trives og udvikler sig fagligt og pædagogisk

  • Alle medarbejdere har fokus på skolens kerneopgave, som er elevernes læring og trivsel i et uddannelses- eller arbejdsmæssigt perspektiv.
  • Alle medarbejdere er en del af et inkluderende fællesskab, der understøtter læring, trivsel og arbejdsglæde.
  • Alle medarbejdere er rollemodeller for skolens elever, fagligt og dannelsesmæssigt.
  • Alle medarbejdere bidrager til udviklingen af en ny professionsidentitet.