Hvornår kan jeg starte?

Der er løbende optag hver uge. Der foretages først indskrivning med indskrivningsvejlederen – dette kan både være fysisk eller elektronisk, her aftales også mødetidspunkt med kontaktlæreren.

Man deltager først i undervisningen, når man har været til dette møde hos kontaktlæreren og her blevet sat ind i de forskellige programmer.

Hvornår kan jeg starte?2024-03-07T13:21:11+01:00

Hvilket udstyr kræver FGU E-learn?

For at deltage i FGU E-learn, skal du have en pc med fungerende kamera, højtaler og mikrofon.

Desuden skal du have en mobiltelefon og et stabilt internet.

Det er desuden vigtigt, at du har et sted, hvor du kan arbejde uforstyrret, så du kan fordybe dig i opgaveløsningen.

Hvilket udstyr kræver FGU E-learn?2023-01-09T12:23:29+01:00

Hvad gør jeg, hvis jeg bliver syg?

Hvis du bliver syg eller af andre årsager er forhindret i at deltage i dagens undervisning, skal du melde afbud til din kontaktlærer senest kl. 8.30.

Hvad gør jeg, hvis jeg bliver syg?2022-11-22T10:11:25+01:00

Hvordan får jeg hjælp med mine opgaver?

Din lærer er tilgængelig hele skoledagen, og er klar til at hjælpe dig med dine opgaver. Du får tildelt en kontaktlærer, som kan hjælpe dig med at komme godt igennem FGU online.

 

Hvordan får jeg hjælp med mine opgaver?2022-11-22T10:10:10+01:00

Hvordan forløber skoledagen?

Du får et skema, som du skal følge. Hver morgen møder du online kl. 8.00, dagen begynder altid med et kort morgenmøde, hvor vi tjekker ind med en snak om løst og fast. Herefter følger du dagens skema.

Dagen vil være en blanding af online undervisning og selvstændig opgaveløsning.

Der vil ved dagens afslutning altid være en opgave, der skal afleveres eller diskuteres. Du skal være tilgængelig hele skoledagen (undtaget pauser), så din lærer altid kan komme i kontakt med dig.

På nogle tidspunkter vil din lærer bede dig om at tænde for dit kamera, så han/hun kan se dig. Din lærer vil altid have tændt for kameraet, når der undervises.

Du følger undervisningen sammen med et hold.

 

Hvordan forløber skoledagen?2023-01-21T16:24:35+01:00

Hvordan kommer jeg i gang med FGU E-learn?

Hvis du tænker, at FGU E-learn er noget for dig, skal du tage kontakt til din UU vejleder, som kan hjælpe dig med at komme i gang.

Vi vil også invitere dig til en samtale på skolen, hvor du kan høre mere om FGU E-learn. Her skal du skal medbringe din pc, så vi sikrer, at den er sat op til de programmer, som du har brug for til online-forløbet. Det kan være Office pakken eller AppWriter.

For at få et godt udbytte af FGU E-learn forløbet, er det vigtigt, at du kan arbejde selvstændigt og at du kan tale og skrive på dansk.

Hvordan kommer jeg i gang med FGU E-learn?2023-01-09T12:27:05+01:00
Go to Top