Særlig tilrettelagt uddannelse

Særlig tilrettelagt uddannelse (STU) er for unge med særlige behov, der ikke kan gennemføre en ordinær uddannelse.

Formålet er at eleverne opnår personlige, sociale og faglige kompetencer til en så selvstændig og aktiv deltagelse i voksenlivet som muligt og eventuelt til videre uddannelse og beskæftigelse.

STU-uddannelsen er kendetegnet ved en værkstedsbaseret, helhedsorienteret undervisning, som bidrager til udvikling af arbejdsidentitet, og sigtet er at gøre de unge kompetente til særlige jobs, fx fleksjob. Undervisning i dansk og matematik er obligatorisk i uddannelsen.

Undervisningen foregår på Mou Hotel, som er en social økonomisk virksomhed i regi af FGU Aalborg.

Elever på STU-uddannelsen har mulighed for at få botræning under deres uddannelse.

Læs mere uddybende om STU.