Handel og kundeservice

(Skolen i Kongerslev)

Handel og kundeservice tager sit udgangspunkt i ”Det Blå Hus”, som er FGU skolens butik i Kongerslev.

Vi sælger nye, brugte og elevproducerede varer. Det faglige tema omfatter elementer fra beskæftigelsesområder, som relaterer til kontor, handel og kundeservice. Du kommer til at arbejde med et afgrænset fagligt område inden for det faglige tema med kundebetjening, salg og videresalg af varer og serviceydelser til forskellige kunder, mersalgsstrategier og markedsanalyse.

Undervisningen er kendetegnet ved, at vi arbejder i autentiske værkstedsfaciliteter, projekter og events og med reel afsætning af varer og serviceydelser som mål.

Som elev lærer du både handel og servicefagenes faglige indhold, egen personlige fremtræden, og hvordan du begår dig på en arbejdsplads.

Som PGU- elev modtager du også undervisning i almene fag som dansk og matematik.

Se nærmere i fagbilagene Handel og kundeservice.